Februar 2019

Teater i klasseværelset

Fællesskab – i børnehøjde

Ingen har nogensinde set ham før, og det er umuligt at sige, hvor gammel han er, eller hvor han kommer fra. Men man kan se, at han er historiefortæller. Nu står han her på skolen og fortæller, at han hedder Caspartin, og sammen med sin hjælper er han på en vigtig rejse. Mange historier er forsvundet, og derfor er de draget ud sammen for med børns hjælp at samle alle historier i verden. De glemte historier og de historier, der mangler at blive fortalt. De historier ingen vil høre, og dem, ingen ved, de har brug for at høre. Kort sagt ALLE historier. Nu står han her og beder om JERES hjælp. I ser på ham, ser på hans sko, der har båret ham verden rundt, på hans øjne, der har set næsten alt, på hans øre, der har hørt det mest utrolige og på hans mund, der har talt med de fleste: ”Der var engang …”, begynder han.

Sammen med to skuespillere træder børnene ind i et eventyrligt univers, hvor historier kan plukkes ud af den usynlige luft. Et univers hvor historier fortælles for at blive givet videre til andre, der igen med deres stemmer kan give dem videre. Et univers hvor den store fortælling om fællesskab vokser ud af de små.

Aldersgruppe 0.–3. klassetrin.

På & bag scenen

Medvirkende Sandra Yi Sencindiver + Jacob Teglgaard
Instruktør Rolf Hansen
Dramaturg Sosha Teperowska
Producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

Spiller for én klasse ad gangen i klasseværelset eller i fællesrummet på jeres skole.

Billetter

Billetter koster 45 kr. per barn. Forestillingen sælges til skoleklasser, og det er derfor ikke muligt at købe løssalgsbilletter. Kontakt os på billet@teatergrad.dk eller ring til os på tlf: 51 95 30 29 man.-fre. kl. 10-15 ved køb af skoleforestillinger.





@