September-oktober 2018

Teater i klasseværelset

Sorg – i børnehøjde

– en musikalsk fortælling om at elske, miste og savne så det gør ondt

Sorg er kærlighed, man ikke kan komme af med. Intet menneske går igennem livet uden at opleve sorg. Og sorg kender ikke til alder. Den rammer også børn. Det kan være sorgen over en skilsmisse, en ven der flytter væk, et familiemedlem der bliver alvorligt syg, eller et dødsfald.

Sorg er svært, både at være i og være vidne til. Svært at fortælle om og svært at spørge til, for vi vil så nødigt gøre hinanden mere kede af det.
Man siger, at sorg og glæde følges ad. Forskellen på de to er bare, at når det kommer til glæde, så bærer glæden DIG. Men når det kommer til sorg, så skal DU bærer sorgen. Og sorgen er tung. Så den hverken kan eller må man ikke bære helt alene.

I »Sorg — i børnehøjde« tager en musiker og en skuespiller børnene med ind i sorgens rum. Et rum hvor der tales og ties. Hvor der er vrede og kærlighed. Afmagt og ensomhed. Men også et rum, hvor der er fælleskab og forståelse. Og musik til at udtrykke alt det, der er så svært at sætte ord på.

Aldersgruppe: 4.–6. klasse

Medvirkende Ene Øster Bendtsen + Karen Duelund Guastavino
Instruktør Sandra Yi Sencindiver
Dramatiker Julie Glargaard
Komponist Karen Duelund Guastavino
Scenograf Sir Grand Lear
Producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

Forestillingen spiller ude i klasseværelset for én klasse af gangen.

Billetter:

Billetter koster 45 kr. per barn og kan købes ved at skrive en mail til Teatergrad
eller ved at ringe på tlf: 51 95 30 29, man-fre kl. 10-15





@