fbpx

Turnésalg
Teater på både og i rum med krigs- eller kirkereference

Martyren Munk

Martyren Munk

— et helligt raseri

I januar 1944 kører en tysk terrorenhed ind på gårdspladen ved præstegården i Vedersø. I dagene inden har venner og bekendte forsøgt at advare Munk. Han nægter at flygte og ser døden i øjnene med visheden om, at Gud har en højere plan med ham. Man finder ham efterladt i en grøft nær Silkeborg. Henrettet med tre skud i tindingen.

»Martyren Munk« sammenbinder historier, prædikener, kronikker og værker til fortællingen om Kaj Munk, der utvivlsomt er en af de mest omdiskuterede skikkelser fra 2. Verdenskrig: Ophøjet til national krigshelt, kanoniseret for sin eminente digtning og dramatik, foragtet for sin ukuelighed, noget så sjældent som en højreorienteret dansk kunstner – og så gik han i døden som den første og eneste danske kristne martyr.

På & bag forestillingen

Medvirkende Brian Hjulmann, Lise Lauenblad, Ene Øster Bendtsen + Marie Louise von Bülow
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Hassan Preisler
Komponist Marie Louise von Bülow
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap
Producent Christine Worre Kann

Det dyrebareste, det er Kristus selv;
men det næstdyrebareste det er
martyrsindet, de kristnes martyrsind.
Med dette martyrsind overvandt vi
engang verden, og uden det vil verden
overvinde os.

Kaj Munk, sidste prædiken i Københavns Domkirke en måned før sin død

Kaj Munk var […] urostifteren i vores
bevidsthed, som hindrede os i at
bruge vort lille hyggelige demokrati
som ædetrug og sovepude

Harald Engberg, anmelder i Politiken

Praktisk information

Turnéperiode August + september 2017
Spillesteder Særlig egnet til både samt rum med reference til 2. Verdenskrig eller kirker
Pris ved en forestilling 26.000 kr. ex moms
Pris ved to forestillinger samme dag og sted 40.000 kr. ex moms
Pris ved to forestillinger to dage 45.000 kr. ex moms
Antal publikummer 100. Yderligere publikummer afregnes med 65 kr. pr. stk. Antallet af publikummer må ikke overstige 150
Tilskud Forestillingen er pt. nomineret i Turnénetværket, optaget i Garantiordningen samt godkendt til refusion og Formidlingsordningen
Varighed Ca. 80 minutter
Aldersgruppe Voksenforestilling, fra 14+
Opstillingstid 180 minutter
Nedtagningstid 120 minutter
Scenebredde 10 meter
Scenedybde 4 meter
Højde til loft 2,80 meter
Mørklægning Ikke nødvendigt
Strøm 220 volt
Særlige forhold Forestillingen spiller ikke i teatersal med almindelig publikumsopbygning, medmindre det er aftalt. Publikum placeres ved scenens langsider.

Info & booking

Janne Hovmand Storm
Send en mail til Janne
Tlf: 26 16 22 56