Demokrati - Teatergrad

I forestillingen »demokrati« handler det ikke kun om at lytte og se, men også om at deltage. Som politikere placeres publikum i magtens bløde byrådsstole og skal debattere, tage stilling og aflægge løfter. Løfterne afgives bl.a. i forbindelse med “Jacobs Klimakamp”, hvor skuespiller Jacob Teglgaard sætter sig selv i spil og tager publikum med ind i et grænseland mellem teater og virkelighed på de sociale medier i gruppen “Jacobs Klimakamp”.

“Velkommen til ”Jacobs Klimakamp”. Jeg hedder Jacob, er 32 år, arbejder som skuespiller og er dybt bekymret for vores jord og specielt, hvad det er vi gør ved den. Jeg er så optaget af dette, at jeg har kastet mig ud i et ganske omfattende og radikalt eksperiment: Jeg stiller mig nemlig fuldstændig til rådighed for jer. Jeg vil frem til d. 21. nov. lade jer bestemme, hvordan jeg skal leve klimavenligt. Jeres forslag og ideer vil diktere, hvordan min hverdag vil se ud.”

Sådan skriver Jacob Teglgaard på Facebook-gruppen “Jacobs Klimakamp”, hvor han sammen med et voksende antal publikummer viderefører forestillingen »demokrati«’s arbejde for klimaet. Klimaelementet er dog kun en af mange emner, men kampen, og dermed teatret, fortsætter ind i privatlivet og formidles via billeder, video og tekst. I dialog med følgerne, der på nuværende tidspunkt tæller 570 medlemmer (23.10.17), fortæller, reflekterer og kæmper Jacob Teglgaard. Både for klodens ve og vel, men også for teatrets grænser for fortælling og scenekant.

Hvor stopper scenekanten?
“Alting har en konsekvens. Mit liv har en konsekvens. Min klimakamp handler om, at jeg skal lære at ændre mit forbrug og måske på vejen inspirere dig til at gøre det samme. Og det er her, du kommer ind i billedet. For du kan bestemme, hvad jeg skal gøre for at leve mere klimavenligt. Og så kan du følge min kamp frem til d. 21. november. Mine op- og nedture og tips og tricks til, hvordan du selv kan gøre en forskel. Store forandringer er altid kommet nedefra. Demokrati opstod nedefra. Og vi er mange som er bekymret for klodens fremtid. Så måske kan vi i fællesskab gøre en kæmpe forskel!”

Ligesom borgmesterkæden med publikums egne ord for, hvordan de hjælper i samfundet, og deres ønsker for deres kommune, fortsætter »demokrati« efter publikum er taget hjem, og teaterbilen er pakket. Flere publikummer har berettet om, at debatten omkring demokrati, fællesskab og medborgerskab er fortsat i klasseværelset, personalerummet og hjemme i det private. Netop refleksioner og debat efter forestillingen er noget, der har ligget Teatergrad på sinde. “Vores drøm er, at når publikum går fra forestillingen, så går de ikke hjem i sofaen, men kaster sig ind i demokratiet ved førstkommende lejlighed,” siger Christine Worre Kann, teaterleder ved Teatergrad. “Det er teatrets håb, at forestillingen vil give lokalområderne en indsprøjtning til den demokratiske samtale, der vil have varighed udover forestillingen.”

Efter »demokrati«, klimakampe og valgløfter
D. 20. november afsluttes turnéen på »demokrati« på Næstved Rådhus, hvor Grønnegades Kaserne Kulturcenter er arrangør. Efter kommunalvalget d. 21. november overdrages de 46 bytaler og borgmesterkæder til de nyvalgte politikere. Borgmesterkæderne er skabt ud af publikums egne tanker om, hvad de bidrager med til samfundet og deres drømme for deres by. Med dem overdrages også håbet om den (fortsatte?) inddragelse og dialog et demokrati forudsætter.

Følg med på Teatergrads Facebook-side og Instagram-profil (@teatergrad).


Skjult Nummer – Cantabile 2 hos TeategradDet er sjældent, vi lærer et andet menneske at kende ved første møde, men det er hvad Cantabile 2’s human specific forestillinger vil have os til. I »Skjult Nummer« rejser man ud i små grupper for at møde skjulte skæbner på skjulte steder. Det er grænsebrydende møder mellem mennesker iscenesat af ikoniske Nullo Facchini. »Skjult Nummer« spiller 1.-11. juni under CPH Stage i co-produktion med Teatergrad.

– Vi er groft sagt holdt op med at lytte og spørge til hinanden. I stedet er vi centrerede om os selv og udkommer dagligt med vore egne liv på de sociale medier. Det har øget min interesse for gennem teatret at skabe rammerne for ægte fysiske og grænsebrydende møder, der gør indtryk og skaber værdi for os, siger Nullo Facchini, kunstnerisk leder af Cantabile 2 og instruktør af forestillingen.

Kendetegnende for human specific-forestillinger er, at de rykker sikkerhedszonen mellem publikum og performere. Typisk får publikum et én til én møde med performeren i et sanseligt univers, men i »Skjult Nummer« oplever publikum i små grupper og dermed inviterer vi til, at publikum også møder og udforsker hinanden.

Særlige krav til publikum og performere

– Performerne spiller ikke en rolle, men er til stede som dem selv og deler både fysiske og mentale handlinger med deres publikum. Publikum skal dels turde tage imod og samtidig spille bolden tilbage eller videre inden for de begrænsninger og udfordringer, der bliver stillet af forestillingen. Med andre ord er human specific en teaterform, der er vanvittig afhængig af publikums deltagelse og villighed til at udforske egne grænser. Og hvad publikum får ud af det, er tæt forbundet med, hvor meget den enkelte investerer af sig selv, siger Nullo Facchini.

Detektiver og opdagelsesrejsende

Forestillingen blev sidste år skabt til specifikke steder, rum og mennesker i Vordingborg, men med opførelserne i København er den forvandlet til de helt særlige skjulte steder, rum og mennesker, man kan møde her.

De 32 publikummer ankommer på et fælles startsted og matches med hinanden parvis og siden i mindre grupper. Hver gruppe får en chauffør og en fælles mobiltelefon, hvorpå der undervejs tikker sms’er ind fra et skjult nummer med ledetråde om rejsens mål og destination. Sammen og hver for sig er publikum på én gang eksistentielle detektiver og urbane opdagelsesrejsende – særligt indbudte i hinandens liv og udvalgte gæster i københavnske verdener, de ikke kendte eksistensen af.

Vær opmærksom på, at mødestedet endnu ikke er offentliggjort, men hold dig informeret på forestillingssiden.

Billetter bestilles her.

»Skjult Nummer« præsenteres af Teatergrad og Cantabile 2 under CPH Stage.


Martyren MunkDet Flydende Teater tager i co-produktion med Teatergrad favntag med en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede skikkelser. »Martyren Munk« er fortællingen om den antiparlamentariske digterpræst Kaj Munk, hvis kompromisløshed har gjort ham hadet og elsker siden den koldblodige henrettelse af ham i 1945. Det Flydende Teaters »Martyren Munk« kan opleves på Furesøen henover sommeren og efterfølgende på turné i hele landet.

»Martyren Munk« er tredje fortælling i Det Flydende Teaters forestillingsrække om danske kulturpersonligheder under anden verdenskrig.

Med henvisning til de smukke omgivelser ved Furesøen bryster Det Flydende Teater sig af at have landets absolut flotteste scenografi. Men skønheden kommer i år til at stå i skærende kontrast til årets musikdramatiske forestilling, som begynder med den barske henrettelse af digterpræsten Kaj Munk. Og netop denne kontrast passer på Munk, for kontraster har der været rigeligt af i både hans liv og efterliv. Forestillingens dramatiker Hassan Preisler fortæller:

– Kaj Munk har været voldsomt udskældt. Både fordi han beundrede 30’ernes europæiske diktatorer, foragtede demokratiet, og fordi han siden afviste samarbejdspolitikken og angreb de etablerede politikere for deres bengnaveri. Og jeg synes, man mangler at forstå ham uden at politisere ham. Hvem var Kaj Munk egentlig som præst, dramatiker og digter? Og hvordan var han rent faktisk som menneske, ven, ægtemand og far? Mest af alt har det dog optaget mig at finde ud af, hvorfra han fik den overbevisning og det mod, der skal til for at gå i døden for sin tro. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er blevet ekstremt fascineret af manden. Han er en nationalhelt i mine øjne.

Teater skal lære os om samtiden

Det Flydende Teater har igennem de seneste 10 år portrætteret store danske kulturpersonligheder, der kan sige os noget vigtigt om den tid, vi lever i nu. Og Munk er ingen undtagelse.

– I disse år er de demokratiske institutioner under pres, politikerleden er massiv og troen på, at de politiske organisationer kan levere bæredygtige løsninger på verdens udfordringer, er minimal. Og så begynder ideen om den stærke mand at spire frem igen, nationalistiske synspunkter får medvind og religiøse forklaringsmodeller bliver pludselig hverdagskost. Og her bliver Munks liv et imponerende spejl for vores tid. Han opgav parlamentarismen, hyldede diktatoren, troede på den suveræne og ukrænkelige nationalstat, og så havde han absolut tillid til Gud, siger Pelle Nordhøj Kann, der er kunstnerisk leder af teatret og instruktør af forestillingen, og fortsætter:

Denne parallelitet til nutiden gør Kaj Munk vanvittig interessant, kompleks og aktuel, for hans historie kan få os til at reflektere over den stærke mands genkomst og demokratiets iboende begrænsninger – med andre ord lære om vores samtid.

Spørg kun om det er sandt

Teatrets fremstilling af Kaj Munk er dog ikke en tungsindig og trist affære. Trods eftertidens forsøg på at skildre Kaj Munk som introvert, depressiv, forbitret og livstræt, så er sandheden, at han var en levemand. Han var videbegærlig og rejselysten. Han var spontan, generøs og udadvendt. Han elskede selskaber, naturen, sin menighed og familie. Og så var han yderst aktiv. Både ved skrivepulten på studereværelset i præstegården i Vedersø, hvor han skrev sine mange teaterstykker, digte, prædikener og debatindlæg. Og så var han aktiv på landets talerstole fra Maribo til Skagen, hvorfra han dundrede i oprør mod den tidsånd, der trådte retfærdighed, medmenneskelighed og næstekærlighed under fode.

– Kaj Munk er et af de modigste mennesker, jeg er stødt på i den nyere danske historie. Han var exceptionelt principfast og kompromisløs, og samtidig var han uforudsigelig og omskiftelig: ’Man ved aldrig, hvor man har mig, og jeg har også selv den lykke ikke at vide nogen sinde, hvor jeg har mig selv,’ sagde han på den ene side. På den anden side lød hans livsmotto: ‘aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nytter, kun om det er sandt. Det er da smukt, fastslår dramatiker Hassan Preisler.

»Martyren Munk« har premiere på Furesøen den 29. juni og drager på danmarksturne til efteråret. Billetsalget er i fuld gang her.

Køb billetter her.


Sidste sommer modtog Teatergrad en 3-årig driftsbevilling fra Statens Kunstfond. Det betyder, at vi nu har tre år til at udvikle, udfordre og forfine vores forestillinger og samtidig styrke vores organisation, så Teatergrad forhåbentlig får en lang og produktiv levetid. For at give os selv de bedst tænkelige betingelser for det, har vi hentet hjælp ude fra og opgraderet vores bestyrelse.

Teatergrads nyvalgte bestyrelse er:

Formand Niels Righolt, der har et langt og glorværdigt cv inden for det danske og svenske kulturliv. På listen over hverv tæller: PR-koordinator, informationschef, producent, kunstnerisk leder, kulturpolitisk udvikler, kulturkonsulent, administrerende direktør og politisk rådgiver inden for en bred vifte af kulturelle institutioner og organisationer. Til daglig er Niels er Centerleder for Center for Kunst & Interkultur i København.

Marie Lundgaard, der har været en del af Teatergrads bestyrelse helt fra den spæde start. Hendes engagement, viden om målgrupper og ”hands-on” praksis med kommunikation i teaterbranchen har været en uvurderlig hjælp i Teatergrads opstart. Marie er kommunikationschef Betty Nansen Teatret efter i en årrække at have haft samme stilling på Teater Grob.

Merethe Eckhardt er uddannet jurist og har været chef for Strategi og projekt i DR, hvor hun også senere blev underdirektør i DR Medier. I dag er Merethe Udviklingsdirektør for Domstolsstyrelsen, hvor hun står i spidsen for en afdeling, der konstant skal holde hele det danske retssystem under udvikling. Vi føler os overbeviste om, at hun også nok skal få sat gang i noget udvikling af Teatergrad.

Carsten Haurum har gennem de seneste 14 år været administrerende direktør i Københavns Kommunes Kultur- og fritidsforvaltning. Sidste år valgte han at stoppe som embedsmand og er i dag partner i konsulentvirksomheden Nextstep by Bindslev, der har specialiseret sig i nye velfærdsløsninger og alliancer på tværs af organisationer. En model som vi allerede nu er meget inspirerede af på Teatergrad og glæder os til at arbejde videre med.

Vi hilser hele vores nye bestyrelse hjertelig velkommen og glæder os meget til samarbejdet.


23. til 30. april afholdes den traditionsrige Aprilfestival – verdens største teaterfestival for børn og unge – i Sønderborg kommune. Teatergrad har taget to børneforestillinger med og vi glæder os til at præsentere dem. Spændvidden er stor; fra krig set fra børns perspektiv til biblioteks-alfers søvnbesvær.

Aprilfestivalen er et af Teatergrads og resten af teaterbranchens helt store holdepunkter. Her mødes 120 professionelle børne- og ungdomsteatre og fejrer, at Danmark ligger helt i top på verdensplan, når det kommer til børneteater. I løbet af festivalugen vil der blive præsenteret 200 forestillinger fordelt på 800 opførelser i alt. Alle med gratis adgang for store og små mennesker.

For Teatergrad er det altid ganske særligt, at mødes med resten af teaterbranchen, se hinandens forestillinger, blive inspireret og diskutere nye strømninger. Som det eneste teater i landet, der er 100% dedikeret til byrumsteater er det altid særligt spændende, at se hvordan de mange formidlere tager imod vores dogme om at flytte teatret ud af teatersalene.

I år har vi atter »Krig – i børnehøjde« med. Med hjælp fra Danida og Røde Kors har forestillingen allerede spillet omkring 130 gange landet over, men der er til alt held stadig mange skoler, der ikke har set forestillingen, og den er desværre stadig aktuel. Så vi håber meget, at den kan tage endnu en turné til næste år.

Årets festivaldebutant er »Verdens Historier«, en småbørnsforestilling om biblioteks-alfen Soleima, der aldrig har prøvet at sove, men som så gerne vil. Heldigvis bor Soleima på biblioteket med reoler, der bugner af bøger som hun elsker at gå på opdagelse i. Gennem bøgerne rejser hun ud i verden for at opleve, hvordan børn blive puttet i forskellige lande og måske lærer hun også selv, hvordan man sover.

»Verdens Historier« havde premiere i august 2016 og har siden da spillet på biblioteker rundt om i hele landet. Vi håber, at de mange formidlere vil tage godt i mod Teatergrads lille nye darling, for vi er selv så glade for Soleima.

Sådan spiller vi i det åbne ugeprogram & weekendprogrammet

»Krig – i børnehøjde«
Fredag den 28. april kl. 17.15 & kl. 20, Sønderskov-skolen lokale 7

»Verdens Historier«
Mandag den 24. april kl. 17, Biblioteket Nordborg, børnebiblioteket, Løjtertoft 7, 6430 Nordborg
Lørdag den 29. april kl. 9.30 & kl. 11, Biblioteket Sønderborg, Drivhuset


Teaterkandidaterne kommer

teaterkandidaterneTeaterkandidaterne kommer

Teatergrad præsenterer Teaterkandidaterne – Teatergrads udviklingsforum for unge teatertalenter. Teaterkandidaterne skal indtage og udvikle byrumsteatret set fra et ungt perspektiv. 25. november har de premiere på deres første forestilling – i Kvarterhuset på Amager.

Ungdomsteatret har fået en massiv opblomstring gennem de seneste år. Teatrene kappes om de unge, og vi falder over hinanden i rabatordninger, kommunikation og tematikker, der skal lokke de unge til teatrene. Det er også nødvendigt.

Når vi i dag skuer ud over publikum, må vi erkende, at gennemsnitsalderen er forholdsvis høj, og enhver teaterleder med respekt for sig selv og teatret, må være bekymret for fremtiden.
Vi står i en lidt besynderlig situation, hvor vi elsker og omfavner de mange vidunderlige publikummer, der er opvokset med teater som en fast del af en kulturel og menneskelig dannelse, og samtidig står det mejslet i massiv granit, at vi skal have klart fokus på at opdyrke fremtidens publikum, på fremtidens publikums præmisser. Kulturkonkurrencen er benhård, og teatret skal finde svar på, hvordan vi skaber vedkommende og nærværende ”live-oplevelser” for de unge. Gør vi ikke det, må vi rejse teatrets gravsten.

På Teatergrad tror vi, at en del af svaret er at lade de unge skabe teater FOR unge OM unge. Vi tror på, at de unge kan bidrage med at se ungdomslivet indefra. Og det blik håber vi vil tale direkte til andre unge. Derfor præsenterer vi nu Teaterkandidaterne. Vi giver dem mikrofonen, og vi glæder os helt vildt til at se, hvad de bruger den til.

Teaterkandidaterne

 

November November

Pelle Nordhøj Kann har talt med Teaterkandidaternes Asta Herta om deres mission som Asta beskriver således:

Teaterkandidaterne er en teatertrup, der er gennemsyret af ungdom. Vi er unge, der laver teater for unge – om unge. Formålet er, at få ungdommen op af stolen og ind i teateret.

Hvorfor er teatret vigtigt for unge?
I teatret kan vi sammen reflektere over det, der berører os i samfundet. Teatret giver plads til det irrationelle, afmagten og galskaben, noget der ikke altid er plads til i vores skemalagte hverdag.

Hvad er det særlige ved Teaterkandidaterne?
Teatergrad har stillet rammerne til rådighed for os, så vi har kunnet lave et fællesskab, hvor vi tager det fulde ansvar for forestillingerne fra plot til plakat.  Jeg drømmer om, at Teaterkandidaterne i fremtiden kan blive et sted, hvor man søger hen som ung, hvis man ønsker at realisere sine teaterdrømme.

I står over for jeres første produktion, kan du fortælle lidt om den?
Vores første produktion er forestillingen »November November«, der er realiseret af 12 unge kandidater med vidt forskellige kompetencer og drømme. Forestillingen sætter spørgsmålstegn ved de klicheer, vi efterlever som unge. Alle snakker om et ”ydre pres fra staten”, der skal igangsætte os og få os til at passe ind i det fine billede af en privilegeret dansk ungdom. Jeg oplever, at så snart der skal tages den mindste chance i livet, så rammes jeg af frygt for at begå fejl. Alle beslutninger sættes i frygtens tegn, og så er det bare nemmere at blive hjemme foran Netflix – i klicheen. Drømme har svært ved at eksistere fritsvævende. Alt skal dokumenteres og gennemargumenteres. Forestillingen iscenesætter spillerenes egne oplevelser og tanker i en tid hvor tryghedstjeklister og strukturer, både indre og ydre, er svære at bryde ud af.

»NOVEMBER NOVEMBER« 25. – 28. november
Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København
Medvirkende: Joos R. S. Støvelbæk, Asta Johanne Vangkilde, Line O. Heibon, Lukas Gregory, Asta Herta & Astrid Elise Thomsen
Iscenesættelse & idé: Asta Herta
Lyddesign: Theodor Præst Nymark Jensen
Skulpturkunstner: Lucas Nicolaisen

BILLETKØB
Du kan købe forskelligfarvede billetter fra 10 til 100 kr. Billetgebyret er en donation til Teaterkandidaternes fortsatte liv og udvikling.
Billetterne købes her.

teaterkandidaterne.dk

Teaterkandidaterne Asta HertaAsta Herta
– Hvad kan byrumsteater, som andet teater ikke kan?
En kvalitet ved byrumsteater er, at det ikke lader sig begrænse af noget, det tør tro på det umulige. Det sker ved, at det ikke er rummet, der definerer os, men os der definerer rummet. Et rum der destruer den fjerde væg i fælleskabet mellem publikum og aktører ved at teateret bliver en del af de reelle omstændigheder – vores byrum.

– Hvad kan teater som andre kunstarter ikke kan?
I teater kan man ikke klippe noget fra, man kan ikke planlægge sig væk fra fejlen. Teatret er et rum, hvor fejlen dyrkes, og hvor vi bruger det som et redskab. Hvis man i stand til at gribe fejlen og improvisere ud fra den, så opstår der noget, man ikke havde tænkt på forhånd, og så forholder man sig til det, man kan kalde i virkelighed. Selvom vi aldrig kan gøre os sikre på virkeligheden og dens sandheder, så hvis der findes en sandhed er det i teateret. For i teater tør vi fejle.

Teaterkandidaterne Joos StøvelbækJoos R. S. Støvelbæk
– Hvordan ser du fremtidens teater?
Underfinansieret.

– Hvad synes du teater kan, som ingen anden kunstart kan?
I mine øjne er teater jo den ultimative kunstart, den kan jo, skal helst på en eller anden måde, indeholde flere kunstarter, og så er det jo live. Det svarer til at sige, hvad kan en sandwich som ingen andre sennepper kan? Teater er liv.

– Hvordan får vi et yngre publikum i teatret?
De skal tvinges og overraskes, sjældent har jeg trukket venner med i teatret uden at få begejstring og livsglæde ud af dem. Men det er en svær opgave.


Teaterkandidaterne Astrid Elise Thomsen
Astrid Elise Thomsen
– Hvad synes du teater kan, som ingen anden kunstart kan?
Teater er en enestående kunstart og rummer mange forskellige aspekter. Teater kan formå at fremdrive alle paletter i følelsesregistret – det kommer selvfølgelig an på, om det er fantastisk eller mindre vellykket teater, men hvis teater er godt, er det noget, man vil gruble og reflektere videre over i lang tid efter oplevelsen.

– Hvad er din bedste teateroplevelse og hvorfor?
En af de bedste teateroplevelser jeg har haft, var da jeg så dukkeforestillingen »Arne Går Under« på Bådteatret. Det var en meget rørende og dyster forestilling – de slaskede blege dukker virkede så uhyrlige levende, at man helt glemte dukkeførerne på scenen. Da jeg tog hjem havde jeg helt ondt i maven over den skræmmende fortælling og kunne slet ikke få de uhyggelige dukkehoveder ud af systemet.

Teaterkandidaterne Line O. HeibonLine O. Heibon
– Hvad synes du teater kan, som ingen anden kunstart kan?
Teatret er det sted, hvor hjertet slår lidt hurtigere. Derfor er det vores allerfornemmeste opgave som aktører på scenen at blotte os tilstrækkeligt til at publikum kan relatere til det, vi laver og forhåbentligt spejle sig i det, de oplever. På den måde møder skuespiller og publikum hinanden i øjenhøjde, og det er her, teatrets pulserende egenskab træder i kraft. I det magiske og sårbare rum mellem mennesker.

– Hvad er din bedste teateroplevelse og hvorfor?
En af de bedste teateroplevelser, jeg har haft er »ILT« på Husets Teater. Her stod to skuespillere i et sort, nøgent rum og diskuterede nogle af livets allervigtigste spørgsmål på et så fint, rørende og alment plan, at det gik lige i hjertet og hjernen. En oplevelse, der både var patosstimulerende og tankevækkende. Altså teater, når det er bedst.

Teaterkandidaterne Asta Johanne VangkildeAsta Johanne Vangkilde
– Hvad synes du teater kan, som ingen anden kunstart kan?
Når teater er på toppen, rykker det ved sjælen og skaber tanker og indtryk, som man tager med videre på en måde som jeg ikke føler at andre kunstarter helt formår. Teater kan fucke med din hjerne, for det er ægte mennesker, det er live, og det er bare helt igennem magisk.

– Hvordan får vi et yngre publikum i teatret?
Den her synes jeg er svært, især fordi jeg er ramt af et intenst kærlighedsforhold til teatret, så jeg synes jo bare, at unge skal tage sig sammen og få fingeren ud. Jeg tror næsten, der skal en hel renovering af teatrets omdømme til, så det bliver mere hverdagsmagisk og naturligt at tage i teatret – ligesom det er meget normalt at tage i biografen. Den revolution vil jeg gøre mit bedste for at starte. Men altså, måske det ikke skal overtænkes og der bare skal gratis øl til.

Teaterkandidaterne Lukas GregoryLukas Gregory
– Hvordan ser du fremtidens teater?
Jeg tror at fremtidens teater vil genfinde sin popularitet og komme ud til en langt bredere vifte af mennesker end hvad det gør i dag. Hvis altså folk kan lette røven og komme afsted!

– Hvordan får vi et yngre publikum i teatret?
Jeg tror at teater generelt skal have rekonstrueret sit image. Mange folk på min alder og derunder forbinder det med femininitet og snobbethed. De tror generelt, at det at gå i teateret kun er for de borgelige eller indadvendte kreative hokus-pokus typer. De glemmer helt, at alt det de sluger på fjernsynet også er en form for teater – at mange af de skuespillere de ser op til fortrækker en scene frem for en green screen og en linse.


Et dukkehjem

I foråret 2016 repræsenterede Teatergrad sammen med enkelte andre Danmark ved Nordic Performing Arts Days på Færøerne. Med os havde vi Fix & Foxys »Et dukkehjem«. Det var både et stort privilegium og en fantastisk oplevelse for de medvirkende at møde Færingerne med denne anmelderroste forestilling i private hjem. Siden har forestillingen ligget stille, men nu er vi mere end klar til at genoptage mødet med Thorvald og Nora rundt om i landet. Med premiere den 31. oktober i Hvidovre tager vi på et lille togt gennem landet fra Hvidovre over Thy til Bornholm. Tre skuespillere, en pose øl, en iPod, et par og deres hjem samt 30 publikummer skaber den mest naturalistiske udgave nogensinde af Ibsens verdensberømte ægteskabsdrama.

Følg vores turnéplan her. De tre forestillinger i København er desværre pt. udsolgt, men der kan jo ske ændringer, så tjek løbende for ledige billetter her.

Medvirkende Lise Lauenblad, Rolf Hansen + Pelle Nordhøj Kann Instruktører Tue Biering + Jeppe Kristensen, Fix & Foxy

Fix & Foxys »Et dukkehjem« blev første gang produceret i samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Oslos National Teater og med støtte fra Stiftelsen Skandinavisk Teaterpris.


Krig – i børnehøjdeTeatergrad sætter i foråret 2017 krig på skoleskemaet hos skoleklasser landet over. Det sker med støtte fra Danida, der har sikret, at 100 »Krig – i børnehøjde« kommer gratis ud til skoleklasser. Forestillingen er udviklet i samarbejde med Røde Kors, og med forestillingerne følger også gratis undervisningsmateriale og et computerspil. De tre elementer skal lære børnene om krig, få dem til at sætte ord på deres tanker og åbne for dialogen mellem børnene og deres forældre. De gratis forestillinger kan bestilles fra mandag den 19. september – kun telefonisk.

Røde Kors: Krig er børns hverdag
Det kan virke voldsomt at sætte krig på skoleskemaet for børn mellem 4. og 6. klasse, men krig præger mange børns liv og tanker lyder det fra Røde Kors, der er Teatergrads samarbejdspartner:

– Krig er en del af hverdagen for børn i dagens Danmark: Vi er en krigsførende nation, elever kan have forældre, der er ansat i Forsvaret, den nye elev i klassen kan have en flygtningebaggrund, ligesom eleverne naturligvis også påvirkes af de voldsomme nyheder, de ser, eller de computerspil, de selv spiller. Derfor mener vi i Røde Kors, det er vigtigt, at børn bliver oplyst om krigen og dens frygtelige konsekvenser. Oplysning og viden om ofrenes situation er fundamentet for forståelse, empati og handling. Endelig tror vi også, at det er vigtigt for børnene at vide, at Røde Kors og lignende organisationer findes og altid er til stede, når det virkelig brænder på, siger Morten Schwarz Lausten, ansvarlig for Røde Kors Skoletjeneste.

Børnene er aktivt deltagende
Forestillingen er udviklet som en interaktiv teaterfusion af forestilling og workshop, hvor den fiktive fortælling forvandler sig til samtale med eleverne og tilbage til forestillingen igen.

– Teatergrad vil lave forestillinger om de emner, der optager os som samfundsborgere. Som teater vil vi forholde os aktivt og konstruktivt til det samfund, vi lever i og være debat- og dialogskabende. Nu sætter vi krig på skoleskemaet landet over i en form, hvor børnene er aktivt deltagende og skal sætte ord på deres tanker og følelser. Det er vigtigt, at de får lov til denne selvstændige refleksion og ikke bare overtager tidligere generationers svar på konflikter. De er verdens fremtid, og det er dem, der skal være med til at rydde op efter vores rod, og derfor er det vigtigt, at de kommer til orde, siger Christine Worre Kann, leder af Teatergrad.

Forældrene skal på banen
Ud over at hjælpe eleverne med at sætte ord på deres følelser og bibringe dem faktuel viden om krig, f.eks. Geneve-konventionen og ”krigens regler”, er intentionen med computerspillet, at det skal danne bro fra elevernes oplevelse og undervisning i skolen til forældrene:

– Det er vigtigt for os, at krigen og dens følger er et samfundsanliggende, som vi alle må forholde os til. Det er ikke alene en folkeskolelærers ansvar at initiere den vigtige dialog – det er hele samfundets. Vi må som teater forholde og til det dialogskabende og det samme gælder for politikere, nødhjælpsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, men også forældre må i den grad forholde sig til det. Forældre kan ikke lægge ansvaret fra sig, og derfor har vi skabt en forestilling med tilhørende elevmateriale og computerspil, der gerne skulle foranledige en dialog mellem børnene og deres forældre. Det er her den egentlige opgave og ansvar ligger, siger Christine Worre Kann.


Fortællinger fra 15. sal er tilbage

En landsby på højkantKunstkollektivet FAMILIEN er tilbage på Teatergrad i forbindelse med Golden Days – festival om 70’erne. Den 1. februar flyttede kollektivet ind i højhuset på Peder Lykkes Vej 61. Her skabte de vandreforestillingen »En landsby på højkant« sammen med beboerne i Amagers første højhus. Her knap otte måneder måneder senere står huset stadig til nedrivning og mange af beboerne afventer stadig deres opsigelse, imens advokat Knud Foldschack prøver at skabe en rimelig løsning for beboerne. »En landsby på højkant« kan i forbindelse med Golden Days opleves eller genopleves fra 15.-24. september.

Da Kunstkollektivet FAMILIEN flyttede ind i Amagers første højhus, var visionen at skabe en forestilling, der portrætterede beboerne i den vertikale landsby, og som derved gav dem stemme i sagen om den planlagte nedrivning af huset og byfornyelse af området. Overordnet set var forestillingen derfor et indspark i debatten om den københavnske boligpolitik, hvor tendensen er, at der bliver mindre husrum til de svageste, mens de velhavende overtager boligmarkedet – også i de områder, der tidligere var til at betale for alle. Et billede, der også tegner sig omkring højhuset, hvor flere af beboerne grundet visse omstændigheder ikke er berettigede til genhusning og derfor står over for at skifte udsigten fra 15. sal med udsigten til at stå på gaden. Medmindre Knud Foldschacks indtræden i sagen kan overbevise beslutningstagerne om, at der skal findes en anden løsning.

– Vi er rigtig glade for, at Knud Foldschack er gået ind i sagen om højhuset, da forestillingen i sig selv hverken kan eller skal løse et boligpolitisk problem. Forestillingen åbnede for et møde med husets beboere, og det har aktiveret andre. Det er vi godt tilfredse med. Når vi nu spiller forestillingen igen, håber vi at sætte yderligere skub i debatten om, hvorvidt København er ved at blive en rigmandsghetto, siger Rosa Sand Michelsen fra Kunstkollektivet.

Mød menneskene
Imens Knud Foldschack forhandler med boligselskabet inviteres publikum ind til forestillingen. I løbet af aftenen kommer publikum til at møde flere af husets beboere og får indblik i deres liv. Huset rummer 240 mennesker og lige så mange interessante og rørende livshistorier. Foruden at få indblik i husets historie kommer du bl.a. på besøg hos kvinden på 11. sal, der synger for dig og fortæller, hvordan hun med boligen fandt ro og balance i livet og prinsen på den hvide hest. Du møder en kvindelig gamer, der ved en genhusning mest af alt frygter at blive skilt fra den nabo, der er blevet hendes bedste ven og en uundværlig hjælp i hendes hverdag. Og du kommer ind hos den musikstuderende, der ved et tilfælde har arvet flere slanger fra en tidligere beboer, og som en gang om ugen må lukke levende mus ned i terrariet. Du inviteres også ned i kælderen, hvor mørkere kræfter får frit spil, og i højden, hvor månen lyser over København.

– Mange har fordomme om alment boligbyggeri og de mennesker, som bor der, men som det oftest er, er virkeligheden mere nuanceret end sort og hvid. Og vi har rigtig meget lyst til at invitere publikum ind i huset for at møde nogle af beboerne og give mulighed for at høre beboernes fortællinger og forhåbentlig gå rigere hjem, end de kom, siger Rosa Sand Michelsen.

»En landsby på højkant« er en forestilling, som Teatergrad, er utrolig stolt af at kunne præsentere. Det er en forestilling, der flytter teatret væk fra de komfortable plyssæder og ud i virkeligheden. Det er teater, der blander sig direkte i samfundsdebatten og teater der udfordrer vores grundlæggende forståelse af kunstarten. Og så er det teater, der er udsolgt, så I skal skrives på venteliste, hvis I skal have billetter til denne helt unikke aften i en landsby på højkant.

De står bag
Idé + koncept Kunstkollektivet FAMILIEN Medvirkende beboere Torben, Maj-Britt, Jarl, Max, Stine og Idor + René Medvirkende skuespillere Rosa Sand Michelsen
+ Gry Guldager Musiker Nils Foss Instruktør Lene Skytt (genopsætning Tine Byrdal) Scenograf Katrine Gjerding Dramaturg Tine Byrdal Komponist + lyddesigner
Nils Foss Lysdesign Martin Danielsen Video Ribka Coleman Rekvisitør + forestillingsleder Anka Holm Sørensen

TID & STED 15.-24. september, man-fre kl. 19, lør kl. 17, Højhuset, Peder Lykkesvej 61, 2300 København S

STØTTET AF Statens Kunstfond, Københavns Scenekunstudvalg,  Realdania Fonden, Amager Vest Lokaludvalg & Ensomme Gamles Værn


CPH STAGE baggrund

Vi har fire meget forskellige forestillinger til jer til CPH Stage. Du kan opleve »Forført«, »Et dukkehjem« og »Husker du?«. Og så kan du komme til snigpremiere på »Je suis Storm P.« af Det Flydende Teater. CPH Stage løber i år fra den 1.-12. juni.

Snigpremiere på vandet
Vær blandt de første publikummer og oplev snigpremieren på Det Flydende Teaters »Je suis Storm P.«. Vi kører fra Teatergrad på Den Røde Plads i Palle, Polle og Ruths røde rutebil til de smukke omgivelser ved Furesøen. Her går vi om bord på båden og i Storm P.’s univers med ord, sang og musik og til refleksion over ytringsfriheden.
Spiller d. 11. juni.

Erotik i kurbadet
Du kan også hive badetøjet frem og nyde den forførende stemning i Sofiebadet sammen med danskdansk i publikumssuccessen »Forført«. Udgangspunktet er den erotiske verdenslitteratur – og din nydelse og velvære er i centrum. Forestillingen er fremhævet af programudvalget som highlight. Udvalget har håndplukket otte ud af mere end 110 forestillinger, som de særligt tror på og anser for særligt nyskabende.
Spiller d. 7. & 8. juni.

Ibsen i privat hjem
Har du misset de tidligere muligheder for Fix & Foxys nytænkende ’take’ på Ibsens berømte »Et dukkehjem«, så må du gribe chancen her. Tag med Teatergrad og Fix & Foxy på besøg hjemme hos et par og oplev den mest naturalistiske opførelse af ægteskabsdramaet nogensinde.
Spiller d. 3. juni.

Musik for demente og pårørende
Er du pårørende til en dement, eller arbejder du med demensramte, giver Teatergrad dig muligheden for at få en musikalsk oplevelse sammen. Lad musikken og gode minder fylde jer med den gribende historie om Jens i den anmelderroste »Husker du?« – i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen.
Spiller d. 2. juni.

(mere…)


Krigibornehojde

Med fire forestillinger under Aprilfestivalen på Frederiksberg blev »Krig — i børnehøjde« skudt rigtigt godt fra start. Forestillingen er blevet udtaget til at spille på Horsens Teaterfestival til september, men allerede fra slutningen af august kan skoler i hovedstadsområdet få besøg af forestillingen.

Det var med stor glæde, vi kunne præsentere »Krig – i børnehøjde« på årets Aprilfestival som kulminationen på et intenst prøveforløb i nært samarbejde med Røde Kors og skoler i København. På festivalen tog skolebørn, lærerne og forældre godt imod forestillingen, og i Information skrev Anne Middelboe Christensen, at ”Det var teater, der gav hjertebanken”.

Horsens kalder
Blandt weekendens publikum var også planlæggerne af Horsens Teaterfestival, der siden viste sig at have en festivalinvitation med til os. Festivalen i år finder sted 16.-18. september, og vi glæder os til at præsentere forestillingen for de jyske børn og deres forældre samt de mange øvrige besøgende på festivalen.

Københavnske skoler
Allerede i slutningen af august spiller forestillingen på skoler i Hovedstadsområdet. I stedet for at skolerne kommer ind til teatret, kommer vi ud og spiller hos dem for en klasse ad gangen i deres eget klasselokale. Og det er der en særlig pointe i. En af forestillingens hensigter er at give børnene mulighed for at komme til orde. Og ved at spille forestillingen i deres vante rammer har de lettere ved at udtrykke sig, fordi de er trygge. Vi er netop i gang med at sende materialer ud til skolerne. Skulle man have lyst til at få besøg af forestillingen, er man til enhver tid velkommen til at henvende sig til teatret.

Forhistorien
»Krig – i børnehøjde« kommer på en og samme tid rundt i krigens væsen og uvæsen og inkluderer børnenes følelser, tanker og viden om krig. Gennem en fiktiv fortælling om en krig i et fjernt land åbner de to skuespiller ind til børnenes følelser, viden og tanker om krig – og fred – som de inviteres til at dele med hinanden.

Forestillingen udspringer oprindelig af et ønske fra en mor, der henvendte sig til teatret, fordi hun fandt det nødvendigt, men samtidig svært at tale med sit barn om de rå og brutale billeder af krig og ødelæggelse, som hendes barn mødte gennem medierne.

Læs mere om Horsens teaterfestival.

Få besøg af forestillingen på din skole.


Det Flydende Teaters »Je suis Storm P.«

Debatten om ytringsfrihed og kunstneres ret og pligt til at blande sig i den offentlige debat har raset siden Muhammed-tegningerne. Skal man sige alt, fordi man må og kan, eller skal man tie af respekt for modparten. Det Flydende Teater bidrager til diskussionen med forestillingen »Je suis Storm P.«.

Med afsæt i multikunstneren Storm P. omfavner Det Flydende Teaters næste musikdramatiske forestilling debatten om ytringsfriheden og individets valg. I en hæsblæsende blanding af fakta og fiktion møder vi Storm P. tidligt om morgenen den 9. april 1940.

Danmarks stemme
Opfyldt af kampgejst og modstandsvilje står han over for det hvide papir og skal tegne dén ene satiretegning til avisen, der giver Danmark en stemme over for tyskerne. Det er ikke blot hans ansvar, men også hans pligt! Men Storm P. bliver i tvivl. Er det det rigtige valg at tegne den tegning som kunstner, som borger, som menneske – som ægtemand?

Kujon eller konstruktiv
Pelle Nordhøj Kann, kunstnerisk leder af Det Flydende Teater, fortæller om baggrunden for valget af Storm P. som afsæt for årets forestilling.

— Storm P.’s rolle som bladtegner er virkelig spændende. Han var tegner, ligesom tegnerne på Charlie Hebdo, men hvor sidstnævnte går i brechen for den absolutte ytringsfrihed – og har politisk og folkeligt momentum for tiden – tyder det på, at Storm P. valgte at bruge sin ytringsfrihed anderledes. Og spørgsmålet er, om det så er mere konstruktivt, eller om han dybest set bare var en kujon?« (mere…)



@