Grundet Covid-19 restriktioner er premieredatoen på AKTIVISTERNE rykket til den 8. februar 2021. Forestillingen spiller på udvalgte dage frem til slut februar. Publikum der allerede har købt billet vil blive kontaktet direkte.
Februar 2021
AKTIVISTERNE
Året er 2021. Et band er samlet, for at gøre en forskel. De vil være bandet, som får dig op af sofaen og ind i kampen mod verdens elendighed: Klimakrise, Black Lifes Matter, ligestillingskamp, demokratisk underskud og så videre, så langt tankerne rækker. De vil skabe musik som vækker aktivisme og forandring – når nu politikerne har givet op, eller vist sig som en del af problemet.
Bandet tager publikum med på en tour de force gennem de seneste 60 års aktivisme i musik og billeder. De følger i de aktivistiske helte og heltinders fodspor. For på egen krop at prøve at forstå, hvad der kunne få helt almindelige mennesker til at tilsidesætte sig selv, for en større sag – og hvorfor det er så ulidelig svært i dag.
Sammen med bl.a. John Lennon, Natasja, Tracy Chapman, Beyoncé, Grieg og Annisette spørger bandet sig selv og os: Er det stadig aktivisme at drømme sig til en bedre verden fra en alt for stor dobbeltseng? Er alle BZ´erne druknet i friværdi og Barolo? Kan man overhovedet forsvare at kalde Anders Breivik for aktivist? Kan det virkelig være rigtig at det er en 17-årig skolepige som skal redde vores klode? Hvornår bliver aktivisme til civil ulydighed og terror og hvilke personlige ofre er vi villige til at gøre?
Bandet er bare ikke i tvivl – verden kalder på handling og vi skal op af sofaen og ind i kampen!
På & bag scenen
Medvirkende Rolf Hansen, Jacob Teglgaard, Christine Worre Kann + Marie Louise von Bülow
Komponist Marie Louise von Bülow
Instruktør Leiv Arne Kjøllmoen
Dramatiker Julie Petrine Glargaard
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap / Sir Grand Lear
Lysdesign Martin Danielsen Barnung
Lyddesign Janus Jensen
Idé & koncept Teatergrad
Det praktiske
Fra 15 år og op.
Spilletider og -steder 2021
6.–9.1.2021: Remisen, Nørrebrohallen
11.–13.1.2021: Mellemfolkeligt Samvirke
14.–16.1.2021: Lygten Station
Danmarksturné 2021
Læs mere om at købe en hel turnéforestilling her »
Torsdag 21. januar: Lyngby (Lukket forestilling)
Fredag 22. januar: Lyngby (Lukket forestilling)
Tirsdag 26. januar kl. 19.30: Gribskov Kultursal, Gribskov Teater
Onsdag 27. januar kl. 19.30: Teatret Svalegangen
Torsdag 28. januar kl. 19.30: Teatret Svalegangen
Fredag 29. januar kl. 19.30: Teatret Svalegangen
Lørdag 30. januar kl. 16: Teatret Svalegangen
Mandag 1. februar kl. 19.30: Teater og Musik Odsherred
Tirsdag 2. februar kl. 19.30: Himmerlands Teater
Onsdag 3. februar kl. 19.30: Musikværket, Morsø Teaterkreds
Fredag 5. februar kl. 19.30: Kulturhus Nygadehuset, Teateriaabenraa
Lørdag 6. februar kl. 19.30: Korinth Kulturhus, Teatret i midten
Mandag 8. februar: Roskilde Teater
Tirsdag 9. februar kl. 19.30: Nakskov Bibliotek, Vestlollands Teaterkreds
Onsdag 10. februar kl. 20: Bølgen i Ålsgårde, Helsingør Teater
Mandag 15. februar kl. 20: Frøstrup Gamle Kro, Thisted Teaterkreds
Tirsdag 16. februar kl. 19.30: Teater Momentum
Onsdag 17. februar kl. 19.30: Teater Momentum
Torsdag 18. februar: Teatret Masken
Fredag 19. februar kl. 19.30: Kulturium Musikteater