September–oktober 2019
Teater i kulturhuse + på din arbejdsplads

Køb billet

Årets Arbejdsplads

– en moderne kabaret om ligeværd og arbejdsliv i Danmark

I Danmark har vi ligeværd. Det er vi enige om. Vi forudsætter det. Og HR-afdelingerne på landets virksomheder bruger ligeværd som rekrutteringsparameter. Men hvordan står det egentlig til med ligeværdet derude – og hvad skal der til for at blive årets arbejdsplads?

I »Årets Arbejdsplads« finder vi de blinde vinkler og afdækker det usynlige uligeværd. Men vi spørger også om det banale: Serverer I gris på gaflen til julefrokosten trods de muslimske medarbejdere, ansætter chefen sit eget spejlbillede eller den bedst kvalificerede uden at skele til køn og alder, og hvad siger politikken for sexchikane, der skal redde jer fra at gå ned i den næste #metoo-bølge?

»Årets Arbejdsplads« vil have medarbejdere og ledelse til at smile af sig selv og hinanden, få jer til at grine sammen, men også få jer til at give jer selv og virksomheden et eftertjek – især på ligeværd.

Forestillingen varer cirka 50 minutter.

På & bag scenen

Medvirkende Ene Øster Bendtsen, Pelle Nordhøj Kann + Nanna-Karina Schleimann
Instruktør Sandra Yi Sencindiver
Dramatikere Jakob Fauerby, Julie Petrine Glargaard + Sara Rahmeh
Dramaturg Sosha Teperowska
Scenograf Sir Grand Lear
Komponist Nanna-Karina Schleimann
Kreativ producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

Spilletider og -steder

  • Mandag 23. september: (Forpremiere) Spillested kommer snart
  • Tirsdag 24. september: (Premiere) Spillested kommer snart
  • Onsdag 25. september: Forestilling på en arbejdsplads
  • Torsdag 26. september: Forestilling på en arbejdsplads
  • Fredag 27. september kl. 15: Forestilling på Frederiksberg Hospital
  • Lørdag 28. september: Spillested kommer snart
  • Mandag 30. september: Forestilling på en arbejdsplads
  • Tirsdag 1. oktober: Forestilling på en arbejdsplads
  • Onsdag 2. oktober: Forestilling på en arbejdsplads
  • Torsdag 3. oktober: Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus
  • Fredag 4. oktober: Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus

Vil du have forestillingen ud på din arbejdsplads og spille for dig og dine kollegaer, så kontakt os på mail eller tlf. 51 95 30 29 (man.-tors. kl. 10-15) for at høre mere.





@