Hjælp os med at sy et forklæde til forestillingen SKAL VI GRILLE?

 

Onsdag den 13. maj kl. 18 afholder vi et online sy-event, og alle er inviterede! Klik her og læs mere på Facebook »

Forestillingen SKAL VI GRILLE? af Sir Grand Lear og Teatergrad har premiere til september og skal spille på strande i Danmark, Norge og på Island. Forestillingen er en klimaforestilling og handler om vaner og ritualer i vores forbrug og liv, og hvordan det påvirker klimaet.

Til denne forestilling har vi brug for 100 røde forklæder, som publikum skal bruge. Vi beder derfor om din hjælp til at sy et forklæde af rødt genbrugsstof, som du i forvejen har liggende derhjemme. Vi vil meget gerne have billeder af det originale stof samt af dig med det færdige forklæde på, da vi ønsker, at dette skal være et projekt, der binder os sammen i en tid, hvor vi skal være hver for sig.

Nedenfor kan du se opskriften, og du kan også downloade opskriften som PDF her »

Hvis du har nogle spørgsmål til opskriften, så kontakt Sir Grand Lear på mail: mail@leaburrows.dk eller ingvildgrande@gmail.com

Tusinde tak, fordi du har lyst til at være en del af denne forestilling!


@