fbpx

Ny for unge mellem 17–25 år +grad

Category : Teatergrad
Date : 15. august 2018

Foto af Andreas Graham

Vi på Teatergrad er glade for at kunne præsentere en ny for unge mellem 17 og 25 år, som ønsker at arbejde seriøst med teater med et moderne udtryk.

Teatergrads nye lillesøster, n +grad (plusgrad), er et nyt initiativ med fokus på unges personlige udvikling samt at skabe et værk, der udforsker byrummet. Vi vil danne en kunstnerisk ramme af høj kvalitet, hvori de unge skal udforske byen, sig selv og hinanden og formidle byrummenes usagte fortællinger.

Vi ønsker at danne en gruppe med stærke samarbejdsrelationer, hvor der er tryghed og åbenhed for at bringe sig selv ud i sceniske eksperimenter og dermed bryde egne grænser. Der vil blive lagt vægt på den enkeltes udvikling og den samlede gruppes kunstneriske udtryk og fremskridt. Afslutningsvis ender forløbet ud i visningen af et værk i et spændende byrum i København eller omegn i uge 50.

Foto af Andreas Graham

Administrativ leder for +grad, Karen Zenia Hal Hermansen, 29 år og uddannet fra teater- og performancestudier på Københavns Universitet, glæder sig til åbningen af denne nye , som bliver en del af Teatergradhuset. Karen skriver om inspirationen til +grad:

“Jeg har tidligere været projektkoordinator og bindeled til vores ungdomsteatergruppe Teaterkandidaterne. Det var især under mit arbejde med Teaterkandidaterne, at jeg fik øjnene op for behovet for et kreativt samlingssted for unge. I forbindelse med castingen af nye medlemmer mødte vi mange unge mennesker med vidt forskellige baggrunde og bevæggrunde.
På trods af deres forskellighed havde de alle en ting til fælles: De savnede et sted, hvor de som unge kunne møde andre unge med samme kreative puls. De drømte om et sted, hvor de kunne udfolde deres kreativitet sammen med andre unge. Da Teaterkandidaterne efter flere års samarbejde valgte at gå en masse forskellige veje, var det klart for os på Teatergrad, at der måtte laves et ungdomstilbud, som kunne samle trådene op efter Teaterkandidaterne.”

Teaterskolen bygger på de samme grundsten, som Teatergrad gør, og derfor er byrummet også i højsædet i arbejdet med de unge. Om dette skriver Karen:

“Målet er at skabe en byrumsteaterforestilling i tråd med Teatergrads profil. Drømmen er på længere sigt at skabe et kreativt frirum/værksted/udviklingssted for unge, som har en trang til at udtrykke sig kreativt. Vi ønsker at favne alle mulige former for ønsker og behov og vil gerne give de unge et fuldendt billede af teaterproduktionsprocessen helt fra fondsansøgninger til afvikling og afrunding af forestillingen. Vi håber, at de unge bliver en fast og flydende del af huset, hvor vi gensidigt kan bruge hinandens ressourcer og ideer.”

Lyder dette som noget for dig, eller kender du nogle unge, som kunne være interesserede i at være en del af +grad, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag her. Holdstart den 12. september. Læs mere om n her.