Sig ja til eksperimenterende teater – også selvom du ikke tør

Nogle publikummer elsker eksperimenterende og publikumsinvolverende teater. Andre er knap så begejstrede ved tanken om at blive stillet til skue, eller som i danskdansk’s »Forført«, gå i bad og opleve forestillingen iført badetøj sammen med skuespillere og øvrige publikummer. Men løsningen er måske bare at sige ja tak og kaste sig ud i det med tanke på, at der bag forestillin­gen står et hold af professionelle folk, der, ligegyldigt hvor afklædt man føler sig, sørger for, at man ikke tager sig afklædt ud.

Vi har bedt en af de ældre – tør vi godt sige – publikummer om at reflektere over vejen og hul­lerne i den fra før billetkøb til efter »Forført« var slut. Jette Malling fortæller:

Et blufærdigt menneske
»Forført« i Sofiebadet, og jeg skulle med. Ikke alene, nej, men sammen med 11 af mine gode teatervenner. Der er et par helt unge, nogle er lige midt i livet, flere lidt ældre og så en enkelt gammel, nemlig undertegnede. Mænd og kvinder – en skøn, broget, men munter forsamling.

Og så nærlæser jeg på et tidspunkt, at jeg skal medbringe badetøj og to håndklæder. Og det er mig, der skal ned i badedragten.

Lige dér fik jeg det rigtig skidt, for jeg er et meget blufærdigt menneske. Skulle jeg klæde mig nøgen i nærvær af mennesker, jeg ikke kendte? Og nogle jeg kendte, men som jeg absolut ikke havde lyst til at vise mig nøgen for?

Skulle jeg siden gå rundt i tætsiddende badedragt, som absolut intet overlader til fantasien?

Mormorarme og foldegardiner
Jeg er en kvinde, der hastigt nærmer mig de 68. Min krop er et yderst troværdigt vidnesbyrd om et langt liv, og på dens CV står der bl.a. tre graviditeter. Endvidere er den ustandselig og insiste­rende i fuld gang med at afvikle sig: Bindevævet binder ikke længere noget som helst, men le­ver nu sit eget frigjorte liv, tyngdekraften har godt tag i al hud fra halsen og hele vejen ned, så jeg kan helt naturligt og med største lethed fremvise mormorarme, maveskind, som alt andet end chikt lægger sig muffinagtigt ud over bukselinningen, og mine lår minder stærkt om folde­gardiner. Jeg var i mine unge dage rødhåret, så min hud er lys, og om vinteren fremstår jeg nærmest så hvid, at jeg blænder.

Min krop er således ikke en krop, man sådan lige ”deler” med andre, så svarene på mine spørgsmål var indlysende. Ikke på vilkår, om jeg ville stille op! Det ville jeg slet ikke byde mig selv – eller andre. Jeg skulle nok finde på flere gode og plausible undskyldninger for at blive væk den aften.

Nådig belysning
Men jeg blev alligevel ikke væk, og det var der selvfølgelig flere grunde til.

Jeg havde for det første taget initiativet og tilbudt mine teatervenner denne oplevelse, hvor jeg tillige stod for alt det praktiske, såsom at bestille og ordne betaling af billetter samt booke bord på en restaurant, så vi kunne spise sammen før forestillingen. Jeg sendte mails ud med praktiske oplysninger om bl.a. pris, restaurant, mødetid og -sted, badetøj og håndklæder. Og så skrev mange sørme tilbage, at de glædede sig til dette spændende arrangement – og til at være sammen med mig!
Så fik jeg det skidt igen. Det var jo faneflugt, hvis jeg ikke kom. Jeg lod jo dem, der også havde deres forbehold, fuldstændig i stikken ved bare at stikke halen mellem benene og sende afbud. Sådan opfører et ordentligt menneske sig ikke, så jeg overvandt mig selv, hvilket jeg er både glad for og lidt rævestolt over. Jeg stillede op, og det var en utrolig fin og forførende smuk ople­velse, som hverken jeg eller mine teatervenner ville være foruden i dag.

Vi blev mødt med venlighed, varme og myntete. Vi, der havde haft vores betænkeligheder, overgav os øjeblikkelig i denne atmosfære af tryghed og samhørighed, og lod os – i badedragt – lede fra den ene sanseoplevelse til den næste, hvor den nådige og diffuse belysning kom fra levende lys i smukke kandelabre.

Ville gøre det igen
»Forført« er ikke et stykke teater med fortløbende handling, men – synes jeg – en både fysisk, mental og litterær opdagelsesvandring fra scene til scene med erotiske fortællinger som fælles­nævner. Det er totalteater for alle sanser, for, i modsætning til traditionelt teater, var der ikke kun noget for øret og øjet. Næ, her blev alle sanser ”bestormet”: Vi spiste saftigsød frugt til fængslende oplæsning, vi blev indhyllet i lyrisk musik og sang i erotisk stemte badescener, vi nød blide berøringer af fjer, skum og sanselige dufte, der var mystik, bemaling og voldsomme trommer, blide hænder ledte os, når vi havde bind for øjnene og … Det er ikke muligt at nævne det hele, for oplevelserne var så mange og så forskelligartede.

Personligt gjorde »Forført« noget for og ved mig, som jeg var overbevist om, ingen formåede at ændre på, og fik jeg muligheden for atter at opleve stykket, ville jeg ikke betænke mig ét se­kund. Det ville mine teatervenner i øvrigt heller ikke.