fbpx
  • ANTI

Retten på Frederiksberg
23.3.2022

 

ANTI

 

Med afsæt i ANTIGONE 2030, præsenterer vi ANTI, som en bearbejdelse til udskolingen (7.-10.klasse).

På anklagebænken i årets vigtigste retssag sidder den radikale aktivist Antigone. Anklagen lyder på terrorisme, men Antigone mener selv at hun har gjort det nødvendige, i et samfund hvor magthaverne har givet fortabt. Mange unge mennesker prøvede at råbe politikerne op, prøvede at få dem til at se de uundgåelige problemer der lurede lige ude i horisonten, men lyttede de?

Vi lægger ansvaret for Antigones skæbne i jeres hænder og den er først forseglet i det øjeblik, retssagen er ovre og dommen fældet. Intet er givet på forhånd. Eleverne vil agere som nævninge og skal tage aktivt stilling til etiske og moralske dilemmaer i forbindelse med retsstaten. Forestillingen lægger op til undervisningsforløb i dansk, historie, samfundsfag, oldtidskundskab og filosofi.

Med afsæt i Sofokles´ 2500 år gamle tragedie, har Teatergrad skabt et dystopisk fremtidsscenarie, hvor alles værste frygt er blevet til virkelighed. I centrum af dette kaos står en afklaret Antigone, der kun ser én vej frem, og ikke ser sig tilbage. Forestillingen arbejder med spørgsmål som grænsen mellem aktivisme og selvtægt, generationskløfter og forholdet mellem etik og lov.

 

På + bag scenen

Medvirkende Ulver Skuli Abildgaard, Lucia Vinde Dirchsen + Rolf Hansen
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Andreas Garfield, med afsæt i Sofokles’ tragedie
Scenograf Sir Grand Lear
Komponist Marie Louise von Bülow
Kreativ producent Christine Worre Kann
Produktionsleder Anna Sofie Rimestad
Idé og koncept
Teatergrad

Genre Tragedie
Varighed ca. 1 time og 30 minutter

 

Praktisk

Fra 13 år
Forestillingen spiller indendørs