fbpx
  • SORG – I BØRNEHØJDE
  • SORG – I BØRNEHØJDE
  • SORG – I BØRNEHØJDE
  • SORG – I BØRNEHØJDE
  • SORG – I BØRNEHØJDE
  • SORG – I BØRNEHØJDE

Teater i klasseværelset

 

SORG – I BØRNEHØJDE

– en musikalsk fortælling om at elske, miste og savne så det gør ondt

 

Hvert år mister omkring 2.000 børn under 18 år en mor eller far – det svarer til, at hver eneste dag mister 5 børn en forældre.

Der er i dag 14.000 børn under 18 år, som har mistet én eller begge forældre.
Kilde: cancer.dk

Forestillingen er præmieret af Statens Kunstfond. Læs mere her »

 

Sorg er kærlighed, man ikke kan komme af med. Intet menneske går igennem livet uden at opleve sorg. Og sorg kender ikke til alder. Den rammer også børn. Det kan være sorgen over en skilsmisse, en ven der flytter væk, et familiemedlem der bliver alvorligt syg eller et dødsfald.

Sorg er svært både at være i og være vidne til. Svært at fortælle om og svært at spørge til, for vi vil så nødigt gøre hinanden mere kede af det.
Man siger, at sorg og glæde følges ad. Forskellen på de to er bare, at når det kommer til glæde, så bærer glæden DIG. Men når det kommer til sorg, så skal DU bære sorgen. Og sorgen er tung. Så den hverken kan eller må man bæres helt alene.

I SORG – I BØRNEHØJDE møder vi pigen Charly, som planlægger et surprise-party for sin bror Lukas. Men Lukas når aldrig frem til festen.

I forestillingen tager en musiker og en skuespiller børnene med ind i sorgens rum. Et rum hvor der tales og ties. Hvor der er vrede og kærlighed. Afmagt og ensomhed. Men også et rum, hvor der er fælleskab og forståelse. Og musik til at udtrykke alt det, der er så svært at sætte ord på.

 

Praktiske oplysninger

Aldersgruppe 4.–6. klasse.

Forestillingerne under Sorgfestivalen i København i april 2020 er blevet aflyst pga. coronavirussen.

Forestillingen spiller ude i klasseværelset for én klasse ad gangen.

Lærervejledning udarbejdet sammen med vores konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Kan hentes her »

På & bag scenen

Medvirkende Ene Øster Bendtsen + Karen Duelund Guastavino
Instruktør Sandra Yi Sencindiver
Dramatiker Julie Petrine Glargaard
Komponist Karen Duelund Guastavino
Scenograf Sir Grand Lear
Konsulent Martin Lytje, postdoc, Kræftens Bekæmpelse
Kreativ producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

Forestillingshistorik

SORG – I BØRNEHØJDE havde premiere den 5. september 2018 på en skole i Københavnsområdet.

Forestillingen spillede også på Horsens Teaterfestival 14.– 15. september.

Anmelderne skrev

Teateravisen.dk
Som en teaterforestilling designet til klassens time i 4.-6. klassetrin må den befinde sig blandt eliten af dette års teaterproduktioner for børn. Bravo!

Scenekanten
SORG – I BØRNEHØJDE er en uvurderlig, meningsfuld og vanvittig rørende forestilling. Den er original og kreativ. Den er fyldt med nærvær og indsigt. Rummelighed og empati. Denne forestilling er en af de bedste og mest givende børneforestillinger, jeg nogensinde i mit liv har set.
   

Teateranmeldelser.dk
Børnene går opløftede derfra, med et sæt redskaber, de selv har skabt midt i poesien […] Jeg kan på det varmeste anbefale at se stykket.