fbpx

garde

TÆT PÅ

– din fortælling omsat til teaterpoesi i en campingvogn

Pernille Garde har i 15 år arbejdet med autofiktionen. Nu vender hun blikket mod publikums historier i byrumsprojektet TÆT PÅ.

TÆT PÅ inviterer publikum til at fortælle deres egne historier i en campingvogn og omsætter dem direkte til teaterpoesi for giveren. TÆT PÅ kan opleves gratis på Den Røde Plads på Nørrebro fra 5.–21. august.

Forestil dig, at du går forbi og bliver inviteret ind i campingvognen. I campingvognen sidder en instruktør, en performer og en musiker. I drikker kaffe, og i den intime stemning fortæller du en historie fra din hverdag, en lille anekdote eller en personlig beretning. Det, der nu trænger sig på. Kaffekoppen er tom – og de tre fortolker nu din fortælling og giver den tilbage til dig i ultrakort poetisk form.

Det er ikke bare en fantasi, men noget du kan opleve, når iscenesætter Pernille Garde sammen med musikeren Tin Soheili og performeren Kristofer Krarup ruller ud i byrummet med campingvognen og inviterer forbipasserende ind til kaffe.

Derudover vil der i slutningen af spilleperioden blive skabt én forestilling ud fra de mange indsamlede personlige fortællinger. Denne forestilling vil blive vist i campingvognen for kun fem gæster ad gangen.

I & bag campingvognen

Iscenesætter Pernille Garde
Musiker Tin Soheili
Performer Kristofer Krarup
Producent Pernille Garde + Teatergrad

Mød os i campingvognen, del din fortælling og få en forestilling for, med og om dig.