Krig — i børnehøjde

Spiller i klasselokalet

Krigibornehojde

Krig – i børnehøjde

Nogle børn har krig tæt inde på livet, mens krig for andre er lig med computerspil og nytårets knaldperler. Alligevel har krig og terror en plads i de fleste danske børns bevidsthed. Hensynsløse videoer samt voldsomme ord og billeder slynges ud i medierne – ofte lige i børnehøjde.

De rå, brutale handlinger og billeder påvirker børnene, men det kan være svært at tale med dem om det. Derfor har vi skabt »Krig — i børnehøjde«.

I forestillingen tager de to skuespillere børnene i hånden og med en fortælling om krig i et fjernt land bag høje bjerge, åbner de ind til børnenes følelser, viden og tanker om krig – og fred.

På & bag scenen

Medvirkende Jacob Teglgaard + Sandra Yi Sencindiver
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramaturg Sosha Teperowska
Lyddesigner Marie Louise von Bülow
Scenograf Mie Riis
Producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

Praktisk information

Pris 7.500 kr. ex moms. To samme dag og sted 10.000 kr. ex. moms
Antal publikummer Én skolekasse
Tilskud Godkendt til refusion og Formidlingsordningen
Varighed 60 minutter
Aldersgruppe 10–12 år (4.–6. klasse)
Opstillingstid 60 minutter
Nedtagningstid 30 minutter
Spilleareal Klasselokale

Præsenteres i samarbejde med Røde Kors, støttet af Statens Kunstfond & Danida

Forestilling, undervisningsmateriale og læringsspil

»Krig – i børnehøjde« er en workshop-forestilling, der, som titlen siger, handler om krig i et perspektiv, der tager højde for elevernes alder og læringsniveau. Forestillingen er udviklet i samarbejde med Røde Kors.

Med forestillingen følger et undervisningsmateriale og et læringsspil, der kan bruges i undervisningen og til at skabe dialog mellem elever og deres forældre. Undervisningsmateriale og læringsspil følger gratis med forestillingerne.

Undervisningsmaterialets case-historier og de tilhørende opgaver vil engagere elever og lærere i forskellige emner, fag og arbejdsmetoder. Materialet vil fortrinsvist falde ind under kompetenceområder i Dansk, Natur/teknologi, Matematik, Kristendomskundskab og Idræt. Materialet er oplagt til tværfaglige forløb og emneuger.

Derfor skal børn se teater om krig

Røde Kors mener, det er vigtigt, at børn bliver oplyst om krig. Derved kan man fortælle om de frygtelige konsekvenser, som krigen har for ofrene og skabe grundlaget for forståelse, empati og handling.
— Morten Schwarz Lausten / Røde Kors

Røde Kors

Anmeldere og andre om forestillingen

Det var teater, der gav hjertebanken.
— Information 

Forestillingen rammer dem på en særlig måde, blandt andet fordi skuespillerne er så  tæt på og nærværende.
Mathilde Jensen, klasselærer 
— Berlingskesponsor_danida_70x149px

Når det bliver fortalt som teater, forstår vi meget bedre. Så lærer man, hvordan krig føles.
— Elev i 4. klasse 

Info & booking

Janne Hovmand Storm
Send mail til Janne
Tlf: 26 16 22 56

Undervisning

Undervisningsmateriale til »Krig – i børnehøjde« er udarbejdet, så det hænger sammen med, at I ser forestillingen. I skal først bruge undervisningsmaterialet, når I har set forestillingen.

»Download undervisningsmateriale

Lærings- og dialogspil

Lærings- og dialogspillet finder I her.

Det er vigtigt at vide, at hensigten med spillet er at få børn og voksne til at tale sammen om de dilemmaer, spillet rejser, og som for mange også findes i virkeligheden. Handlinger i krig kan være voldsomme, og derfor skal man spille med en voksen.

Sådan spiller I

  1. Opret en bruger ved at klikke på OPRET BRUGER
  2. Brug kodeordet teatergrad
  3. Klik på start spillet




@