INTERVIEW

Mød Danner organisationens direktør Lisbeth Jessen, til en snak om grevinde Danners arv

 

Vi har interviewet Danner organisationens direktør, Lisbeth Jessen om Dannerhusets historie, deres vigtige arbejde, samarbejdet med Teatergrad og arven efter Grevinden selv. Jessen blev direktør i Danner i 2016, og har før det mange års erfaring fra politiet.

Danner har en lang og spændende historie bag sig – kan du fortælle kort om det og hvilken indflydelse det har på jeres arbejde?

Danners historie deler sig egentlig i tre faser. Dannerhuset blev opført af grevinde Danner i 1875, og fungerede som et hus for udsatte kvinder i godt 100 år. Grevinde Danners egen historie er helt speciel, og hendes fandenivoldskhed præger os nok også i dag. Tænk at ’en kvinde’ kunne stå som bygherre for dette imponerende hus – det var næsten utænkeligt dengang, og vi er meget stolte af både hende og den del af vores historie.

I 1979 begynder en ny fase for Danner. Huset var tæt på at blive revet ned, fordi pengene i den tilhørende fond var sluppet op og huset var meget forfaldent. Heldigvis var Rødstrømpebevægelsen så godt organiserede, at de formåede at besætte huset, rejse nye penge og købe huset, så det fortsat kunne komme udsatte kvinder til gavn. De skabte faktisk en national opbakning til at huset skulle bruges som ly for voldsudsatte kvinder og som sted for at ”empower” kvinder i ligestillingskampen.

I dag er tiden en anden. Danner er en professionelt drevet organisation med både et krisecenter, et landsdækkende rådgivningstilbud og et videnscenter. Danner er i høj grad med til at udvikle og formulere både udfordringerne og løsningerne for at bekæmpe kønsbaseret vold.

Hvad, hvis noget, kan vi lære af Grevinde Danner i dag?
Vi kan lære at ét menneske kan ændre historien. Og hvis man ønsker forandring, så begynder forandringen hos en selv. Louise Rasmussen, som var hendes borgerlige navn, blev egentlig født til et liv i fattigdom og ulykke, men hun ville det anderledes. Hun gik på alle måder mod datidens normer, og fik et barn med ham hun elskede – nemlig Carl Berling – uden, at de dog blev gift, det tillod hans klassebevidste mor ikke. I stedet indyndede Louise Rasmussen sig hos selveste kongen og blev gift til hans venstre hånd. Og dermed beviste hun ’det umulige’: at en kvinde fra underklassen kunne sprænge alle klasseskel og blive gift med kongen. Grevinden var en rettighedsaktivist, der påvirkede kongen til at underskrive Danmarks første Grundlov den 5. juni i 1949, som i øvrigt var Grevindens søns fødselsdag – den søn, hun fik udenfor ægteskab med Carl Berling, grundlæggeren af Berlingske Tidende.

Hvad har været mest interessant ved samarbejdet med Teatergrad og forestillingen DANNER?
Det har uden tvivl været en kæmpe øjenåbner for os, hvor relevant og interessant Grevinde Danners og Dannerhusets historie er for befolkningen i dag. Kunst kan fortælle og bevæge os på en måde, som 100 debatindlæg, konferencer og politiske møder aldrig ville kunne. Der er følelser, stemninger og nye perspektiver i Teatergrads forestilling DANNER. Overalt hvor forestillingen kom frem da den spillede for to år siden, var publikum begejstrede og nysgerrige efter at diskutere og høre mere. Det er i høj grad i den nysgerrige samtale, at vi kan ændre normer og holdninger, så flere bliver opmærksomme på, at der faktisk ret mange i Danmark, som lever i nogle uligeværdige parforhold, som bunder i manglende respekt og ligeværd.

Hvilke aktuelle projekter eller sager arbejder i med hos Danner for tiden?
Vi glæder os jo til at DANNER-forestillingen kommer som lyd-vandring, hvor folk kan gå i Grevinde Danners fodspor i København med forestillingen i ørerne. Ligeledes er vi glade for at det er lykkes at lave en lyd-forestilling til mellemtrinnet i Folkeskolen. De kan virkelig have gavn af at tale om ligeværd og overskridelse af grænser som en bevidstgørelse af egne og andres adfærd.

Vores helt store fokus er dog at sige ‘stop kvindedrab’. Vi kan se fra international forskning, at der er forebyggelsesmuligheder for både partnerdrab og partnervold, som vi ikke har så godt fat i i Danmark endnu. Her håber vi, at vi kan få både politikere og befolkning i tale, så det ikke fremover bliver betragtet som ’tilfældige og individuelle’ hændelser, når en mand slår sin partner ihjel eller er ekstremt dominerende og kontrollerende overfor hende. Det viser sig nemlig, at det forudgående mønster ofte er det samme i stort set alle disse sager.

Er du også blevet mere nysgerrig på hvad organisationen Danner laver?
Læs for eksempel om deres arbejde for at udbrede kendskabet til psykisk vold, som blev kriminaliseret i 2019. Denne voldsform beskrives ofte som mere skadelig end fysisk vold, fordi den har nogle meget langsigtede konsekvenser. Det kan du læse mere om på Danners hjemmeside.