• TÆNKER ALTID PÅ DIG
  • TÆNKER ALTID PÅ DIG

Juni–september 2020
Teater i gårde ved plejecentre

Gratis billet

 

TÆNKER ALTID PÅ DIG

— en musikalsk hyldest til de mennesker vi hver især savner og holder af

Vi har alle brug for smil, glæde og gode minder om vores elskede – og hvad fremkalder dette bedre end musik?

I plejecentrets gårdhave møder beboerne den musikalske trekløver ”Vilde hjerter”, der endelig er samlet efter lang tids adskillelse. Gruppens ankermand Kaj har sejlet Jorden rundt men har nu kastet anker for sidste gang i København. Og nu genopliver de nu sammen med publikum den bedste musik fra et helt liv, der fortæller historier om venskab, kærlighed, svigt, afsavn og ensomhed. De udspiller svirreture med vennerne, en damejagt i de sene nattetimer, de smider frihedshungrende skoene og danser i bare tæer gennem regnen ned ad Vesterbrogade, inden de inviterer publikum med til 64 års fødselsdag med fællessang. De nyder et dristigt smil, et kram fra en veninde, at foråret er kommet, og bøgen er sprunget ud.

TÆNKER ALTID PÅ DIG er en intim forestilling på afstand med let genkendelige situationer og musikalske evergreens, der vækker smil, glæde og minder i en tid, hvor vi savner nærhed med vores kære.

På & bag scenen

Medvirkende Rolf Hansen, Christine Worre Kann + Marie Louise von Bülow
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Kreativ producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

Praktisk

Fra 16 år og op.

Spilletider og -steder 2020

Kommer snart

Presse

Janne Hovmand Storm
Send mail til Janne »
Tlf: 26 16 22 56

Info & booking af en hel turnéforestilling

Sandra Yi Sencindiver
Send mail til Sandra »
Tlf: 21 25 56 61





@