fbpx

FLYGT

– et drama om PH og Arne Jacobsens flugt til Sverige

Efter Det Flydende Teaters succeser om Martyren Munk, Storm P. og Halfdan Rasmussen præsenterer vi nu det sidste værk i Det Flydende Teaters musikdramatiske forestillingsrække om 2. Verdenskrig.

Som så mange andre danskere må Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygte til Sverige, da besættelsesmagten natten til den 1. oktober 1943 indleder jagten på jøder, kommunister og andre på kant med nazisterne. PH, fordi han er på kant. Arne Jacobsen, fordi han er jøde.

Skæbnen vil, at de – to af Danmarkshistoriens største arkitekter – flygter i den samme lille robåd over sundet fra Skodsborg strand til Landskrona denne råkolde, våde og blæsende nat. Foruden de to arkitekter og deres koner er eneste medpassager en ung jødisk ingeniør og kaproer – Herbert Marcus – der trækker det hårdeste læs med at ro selskabet over Øresund.

Under disse ekstreme omstændigheder udspiller der sig et drama, hvor bølgerne i bogstaveligste forstand går højt. Mellem skumsprøjt og tyske projektører tager de to arkitekter fat i en diskussion om livet under besættelsen og om, hvilket ansvar man har som menneske og formgivende kunstner. Det bliver til en diskussion om arkitekturens, kunstens og det enkelte menneskes ansvar i en verden i krig.

På & bag scenen

Medvirkende Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen + Hanna Englund, Marie Bessesen + Cille Buch. Senere i spilleperioden vil det være Kirstine Pedersen, Anna Klett + Idil Alpsoy
Instruktør Jacob Schjødt
Dramatiker Line Mørkeby
Scenograf Sir Grand Lear
Lyddesign Martin Danielsen
Komponist Nikolaj Busk
Kreativ producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Det Flydende Teater

Anmelderne skrev

     +

Sceneblog
Fra det øjeblik vi lægger fra bredden, er vi fanget i Line Mørkebys drama om de to kulturikoners kamp mod nazismen, deres flugt i den usikre båd, samt de to alfahanners indbyrdes hanekamp. Og vi er som surret fast til rælingen, spundet ind i Cille Buchs stemmespind.

    

Kulturkupeen
»Flygt« er danmarkshistorie på flere planer. Med kun to skuespillere, en sanger, to musikere og skelettet af en robåd lykkes det på forbilledlig vis at skabe en stemning midt mellem tradition og forandring – angst og kampmod – og ikke mindst tro på eget værd.

   

MagasinetKBH
’Flygt’ giver et konkret og unikt historisk indblik – formidlet med kræs for øjne og ører, hjerneceller og lattermuskler. Alle med interesse for dansk arkitektur, 2. Verdenskrig, flygtningespørgsmål eller modernismens tankestrømninger bør opleve denne forestilling.

   

Scenekanten
[Rolf Hansen og Pelle Nordhøj Kann] er sjove, de er alvorlige og tro mod originalerne. Til tider bliver Danmarkshistorien næsten tragikomisk. Danmarks historie bliver alt i alt ret fantastisk i selskab med Det Flydende Teater.

Forestillingshistorik

Forestillingen havde premiere den 31. maj hos DAC i BLOX og spillede frem til 12. juni. Herefter spillede forestillingen på Furesøen fra 15. juni – 11. august 2018.

Se traileren til forestillingen her

Se forestillingsbillederne her

  • »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
    »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
  • »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
    »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
  • »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
    »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
  • »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
    »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
  • »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
    »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
  • »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen
    »Flygt« – Teatergrad – Foto af Per Morten Abrahamsen

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Dansk Arkitektur Center (DAC).