fbpx

Teater i forsamlingshuse og kulturhuse

THE BEATROOTS

– et mikrokosmos hvor fællesskab og fælles værdier er sat under pres

I koncertformat udspiller der sig i THE BEATROOTS en country-komedie om en tragisk tid, hvor fællesskaberne er i opløsning, udfordret af tidens individualisme. Det er en fortælling, der strækker sig fra en bandkrise til den verdensomspændende politiske krise.

I THE BEATROOTS er vi både i teatret og til koncert. Fra dramatikken stjæler vi den medrivende historie, de genkendelige karakterer og den samfundsrelevante tematik og fra koncerten stjæler vi musikken, vildskaben og publikums engagement.

I forestillingen møder vi familiebandet The BeatRoots. Oprindelig spillede de med brødrenes mor, Mama Nellie, som frontfigur til familiefester, vejfester og lokale sammenkomster. Men med Mama Nellies død må de redefinere deres musikalske ståsted og drømme for fremtiden, og det truer sammenholdet og bandets eksistens.

THE BEATROOTS er et mikrokosmos, der afspejler vores verden, hvor fællesskab og fælles værdier er sat under pres. En verden hvor egenrådighed, frihed og selvtilstrækkelighed har erstattet ideen om ”det fælles bedste”.

THE BEATROOTS er ny dansk musikdramatik skrevet af én af tidens eftertragtede dramatikere Line Mørkeby. Mørkeby står også bag Det Flydende Teaters successer PAGTEN og GRINET OG DØDEN samt Det Kongelige Teaters »Jeg løber«.

Følg med i Facebookgruppen THE BEATROOTS – Official site.

Se musikvideoen til hittet “Tears are falling” her

Se forestillingsbillederne her

  • THE BEATROOTS
  • THE BEATROOTS
  • THE BEATROOTS
  • THE BEATROOTS
  • THE BEATROOTS
  • THE BEATROOTS

På & bag scenen

Medvirkende Rolf Hansen, Jacob Teglgaard, Christine Worre Kann + Marie Louise von Bülow
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Line Mørkeby
Scenograf Sir Grand Lear
Komponist & kapelmester Marie Louise von Bülow
Lysdesigner Martin Danielsen Barnung
Lyddesigner Janus Jensen
Fysisk konsulent Jannik Elkær
Musikalsk arrangement The BeatRoots
Idé & koncept Teatergrad

Spillehistorik

Forestillingen havde urpremiere den 13. marts 2019 kl. 19 i Operaen på Christiania. Herefter har den spillet i forskellige kulturhuse i København, under teaterfestivalen CPH STAGE 2019, på Danmarksturné og på Tønder Festival den 20. august kl. 13 i Pumpehuset i Tønder.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Scenekunstudvalg, KODA dramatik, Vesterbro Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg