fbpx

Turnésalg
Teater på slotte, godser, herregårde, fattiggårde, baggårde og både

DANNER

– en grevinde af folket

Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov.

Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer giver hun fanden i og insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Hertil kommer en succesfuld forretning med parisermode. Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med.

Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden blev trofast stående ved kongens side. Hvor stor indflydelse, hun har haft på ham, er omdiskuteret, men sikkert er det, at enevælden blev ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført i løbet af deres ægteskab. Sikkert er det også, at arven efter hende lever endnu.

På & bag scenen

Medvirkende Rolf Hansen, Brian Hjulmann, Lise Lauenblad + Marie Louise von Bülow & Karen Guastavino Duelund
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Line Mørkeby
Komponist Marie Louise von Bülow
Scenograf Johanne Eggert
Koreograf Jannik Elkær
Kreativ producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Det Flydende Teater

Praktisk information

Turnéperiode 1. september–15. oktober 2019
Spillesteder Slotte, godser, herregårde, fattiggårde, baggårde og både – samt i særlige tilfælde teatersale
Pris 26.000 kr. ex moms
Tilskud Forestillingen er godkendt til Refusion- og Formidlingsordningen samt Garantiordningen
Antal publikummer 100. Yderligere publikummer afregnes med 65 kr. pr. billet
Varighed Ca. 80 minutter uden pause
Aldersgruppe 15+
Opstillingstid 180 minutter
Nedtagningstid 120 minutter
Scenebredde 8–13 meter
Scenedybde 4 meter
Højde til loft 2,8 meter
Vi kan mindske scenebredden. Ovenstående er de optimale mål.
Mørklægning En fordel men ikke et krav
Strøm Almindelig 220 V strøm fra to adskilte faser
Særlige forhold Forestillingen spiller ikke i teatersal med almindelig publikumsopbygning, medmindre der er vægtige grunde til det. Publikum placeres på to rækker ved scenens to langsider.

Info & booking kun vedrørende køb af en hel forestilling

Janne Hovmand Storm
Send mail til Janne
Tlf: 26 16 22 56

For almindeligt billetsalg på Furesøen, Dannerhuset og på turnéen, læs mere her.

Forestillingen skabes ud fra et samarbejde med