fbpx
Teatergrad opfordrer publikum til at deltage i debatten om fremtidens scenekunst

Vi indbyder alle jer publikummer til at gå ind og deltage i debatten om fremtidens scenekunst og skrive om jeres sidste gode teateroplevelse, hvornår I er blevet overrasket eller noget helt tredje, som får jer til at gå i teatret. Vi mener, at hvis vi rækker reelt ud mod jer, laver reelle strategier for, hvordan vi kan møde jer dér, hvor I er og engagerer os i samtaler inden for og ikke mindst uden for branchen, så tror vi på, at vi kan få meningsfulde svar på ministerens meningsfulde spørgsmål.


Samarbejde med Undervisningsministeriet

Category : Teatergrad
Date : 23. marts 2018
Samarbejde med Undervisningsministeriet

Teatergrad udviklede med forestillingen »Krig – i børnehøjde« et sceneformat, der åbner for et svært samtaleemne: Krig. Forestillingen har formået at skabe et rum, der kan bearbejde koncepter som krig, konflikt, kærlighed og had i øjenhøjde med børnene. I samarbejde med Røde Kors og Danida har »Krig – i børnehøjde« solgt over 130 forestillinger. Dette format har været så givende for børn på dette alderstrin, og vi har fået enorm positiv respons fra lærere og elever. Derfor arbejder vi nu videre med dette format i de kommende to børneforestillinger »Demokrati – i børnehøjde« og »Sorg – i børnehøjde«.


Teatergrad udlodder to gratis »Husker du?« forestillinger

Forestillingen »Husker du?« blev skabt for knap 3 år siden ud fra et brændende ønske om at skabe et øjebliksmoment, der kan bringe Alzheimerpatienter og deres pårørende tættere sammen. I dag har forestillingen spillet over 100 gange for demente, pårørende, omsorgspersonaler og helt almindelige publikummer. Vi husker hver eneste forestilling for de unikke og rørende møder, vi har haft gennem tiden med mennesker, der til trods for en enorm sorg, er fyldt af livsenergi og gåpåmod. Nu udlodder Teatergrad 2 gratis forestillinger af »Husker du?« i april. Hvis du er pårørende til en dement, omsorgspersonale eller blot kender til et plejehjem, som du mener, vi skal besøge med forestillingen »Husker du?«, så læs med her.


Klimaaftaler og valgløfter – »demokrati« i byrådssalen

I forestillingen »demokrati« handler det ikke kun om at lytte og se, men også om at deltage. Som politikere placeres publikum i magtens bløde byrådsstole og skal debattere, tage stilling og aflægge løfter. Løfterne afgives bl.a. i forbindelse med “Jacobs Klimakamp”, hvor skuespiller Jacob Teglgaard sætter sig selv i spil og tager publikum med ind i et grænseland mellem teater og virkelighed på de sociale medier i gruppen “Jacobs Klimakamp”.


Grænsebrydende mennesketeater

Category : Cantabile 2
Date : 20. april 2017
Grænsebrydende mennesketeater

Det er sjældent, vi lærer et andet menneske at kende ved første møde, men det er hvad Cantabile 2’s human specific-forestillinger vil have os til. I »Skjult Nummer« rejser man ud i små grupper for at møde skjulte skæbner på skjulte steder. Det er grænsebrydende møder mellem mennesker, iscenesat af ikoniske Nullo Facchini. »Skjult Nummer« spiller 1.–11. juni under CPH STAGE i co-produktion med Teatergrad.


Barskt teater om Kaj Munk, der gik i døden for sin tro

Det Flydende Teater tager i co-produktion med Teatergrad favntag med en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede skikkelser. »Martyren Munk« er fortællingen om den antiparlamentariske digterpræst Kaj Munk, hvis kompromisløshed har gjort ham hadet og elsket siden den koldblodige henrettelse af ham i 1945. Det Flydende Teaters »Martyren Munk« kan opleves på Furesøen henover sommeren og efterfølgende på turné i hele landet.


Teatergrad ruster sig til fremtiden med ny bestyrelse

Sidste sommer modtog Teatergrad en 3-årig driftsbevilling fra Statens Kunstfond. Det betyder, at vi nu har tre år til at udvikle, udfordre og forfine vores forestillinger og samtidig styrke vores organisation, så Teatergrad forhåbentlig får en lang og produktiv levetid. For at give os selv de bedst tænkelige betingelser for det, har vi hentet hjælp udefra og opgraderet vores bestyrelse.


Nora og Thorvald på tur

Category : Teatergrad
Date : 15. september 2016
Nora og Thorvald på tur

I foråret 2016 repræsenterede Teatergrad sammen med enkelte andre Danmark ved Nordic Performing Arts Days på Færøerne. Med os havde vi Fix & Foxys »Et dukkehjem«. Det var både et stort privilegium og en fantastisk oplevelse for de medvirkende at møde Færingerne med denne anmelderroste forestilling i private hjem. Siden har forestillingen ligget stille, men nu er vi mere end klar til at genoptage mødet med Thorvald og Nora rundt om i landet.